Vores mærkninger
Alle vores skønhedsprodukter er certificeret COSMOS ORGANIC af Ecocert Greenlife i henhold til COSMOS-standarden og registreret hos The Vegan Society. Produkterne i vores parfumefri serie er desuden certificeret af AllergyCertified.
De forskellige mærkningsordninger har hver deres kriterier og fortæller om forskellige egenskaber ved produkterne. COSMOS ORGANIC omfatter blandt andet ingrediensernes oprindelse, forarbejdning og produkternes økologiske indhold, mens The Vegan Society vedrører veganske produkter. AllergyCertified har fokus på at minimere risikoen for hudallergi.
Vi ved, at det kan være svært at finde rundt i de mange mærker og certificeringer og forstå, hvad de betyder for de produkter, du vælger. Derfor ønsker vi at gøre informationen let tilgængelig, så du kan lære mærkerne på vores produkter bedre at kende.
Nedenfor har vi samlet de mærkningsordninger, vi bruger. Klik på hvert mærke for at læse mere om kriterierne, og hvad certificeringen eller registreringen indebærer.



